Dageløkkevej - huset som det står i dag
Da vi overtog ejendommen, var der mange muligheder, men også en del, der trængte til renovering. Gennem årene har vi derfor gennemført en omfattende modernisering af både stuehuset, annekset og de udendørs arealer.
Stuehuset har fået nye gulve med gulvvarme, nyt køkken og badeværelse samt nye installationer, vinduer og forbedret isolering. Annekset er blevet indrettet med bryggers, teknikrum, badeværelse og hobbyrum.
I 2023-24 opførte vi en tilbygning med soveværelse, garderobe og badeværelse i stueplan. Samtidig blev førstesalen totalrenoveret med nye kviste, forstærket tagkonstruktion, isolering og indvendig beklædning. Hele taget blev tækket på ny.
Også udenfor er der sket meget. Vi har etableret ny carport, omlagt indkørslen, renoveret plankeværket og anlagt terrasser med tilhørende støttemur. Det hele er udført med respekt for ejendommens oprindelige stil.
Gennem alle projekterne har vores mål været at kombinere moderne komfort og funktionalitet med det traditionelle udtryk fra det gamle bondehus. Vi synes, det er lykkedes at skabe et hjem, hvor de nye og gamle dele hænger naturligt sammen – både ude og inde.
Udendørs





Stueplan










Første sal

