Bregnevej – vores drømmehus og børnenes barndomshjem
En fortælling om renoveringer, projekter og mange års kærlighed til vores hjem.
Da vi overtog huset på Bregnevej i 1999, stod vi med en stor opgave – men også med drømmen om at skabe et hjem til vores familie. Huset fra 1901 havde 165 m² fordelt på to etager samt 44 m² kælder, og der var meget, vi gerne ville ændre. Gennem årene blev renoveringen en del af familielivet: store projekter, praktiske beslutninger og mange små forbedringer. Det var ikke bare et hus, vi satte i stand; det blev rammen om børnenes opvækst og vores fælles hverdag.
Vi tog projekterne i etaper. Nogle opgaver var nødvendige for at kunne bo ordentligt i huset, mens andre kom til, efterhånden som vi fik nye idéer og kunne se muligheder, vi ikke havde lagt mærke til fra begyndelsen. Her ser vi tilbage på de vigtigste forandringer – fra de første måneder på første sal til haven, poolen og de sidste forbedringer.
1. De første måneder – at gøre første sal beboelig
De første tre måneder brugte vi på at gøre første sal beboelig. Det var en praktisk måde at komme i gang på: Vi kunne skabe et fungerende sted at være, mens arbejdet fortsatte i resten af huset. Første sal var derfor ikke bare et enkelt renoveringsprojekt, men udgangspunktet for de næste mange års arbejde.
Vi udnyttede pladsen i skunken bedre og ændrede ruminddelingen, så etagen kunne fungere mere naturligt som en del af familiens hjem. Isoleringen blev forbedret, og installationerne blev fornyet. Det er ofte de dele af en renovering, der ikke er mest synlige på billeder, men som har stor betydning for, hvordan huset fungerer i hverdagen.
Badeværelset på etagen blev revet ned, og gulvet blev bygget op igen. Det var et omfattende arbejde, men det gav os mulighed for at begynde på et ordentligt grundlag frem for blot at reparere på de gamle løsninger. De første måneder krævede tålmodighed, men de lagde fundamentet for resten af projektet.
2. Køkkenet – et større arbejde end forventet
Køkkenet var et af de første rum, vi tog fat på. Det trængte til en grundig fornyelse, og vi regnede med, at opgaven først og fremmest ville handle om at fjerne det gamle og bygge noget nyt op. Under arbejdet viste der sig imidlertid en skjult skade: Et utæt afløb havde medført råd i gulvet.
Det betød, at vi måtte se bag overfladerne og tage fat på selve underlaget, før vi kunne komme videre. Når man renoverer et ældre hus, er det netop den slags overraskelser, der kan ændre både tidsplan og omfang. Det er ikke nok, at det færdige rum ser pænt ud – det, man bygger ovenpå, skal også være i orden.
Arbejdet med køkkenet tog omkring tre måneder. Det var en lang proces for et rum, der bruges hver dag, men resultatet skulle kunne holde til familielivet. Senere fik køkkenet nye fronter og en mørk bordplade, så det kunne få et opdateret udtryk uden at skulle gennemgå en total fornyelse igen.
